Kirkebakken 22, 8970 Havndal

Smuk moderniseret bolig til 2 eller 3 familier

Præsentabel bolig  med stor parklignende have.
 
Aarhus og Aalborg kan nås på under en time. Der er 23 km til Randers og 15 km til Hadsund. Til Havndal er der 3,5 km, hvor der er læge, tandlæge, brugs, slagter, bager m.v. Der er desuden skole, børnehave og sportshal. Skolebus kører til Havndal og Ø. Tørslev 100 m fra ejendommen. Der er 6 km. til Udbyhøj med færge til Djursland. Her findes også flot lystbådehavn og lille strand.
 
Det samlede boligareal er på 472 m2,dertil kommer en stor kælder på 150 kvm, så der er masser at indrette for de potentielle købere. Grundet husets opbygning, er den velegnet til at der kan bo to eller endda tre familier. Her er plads nok.
 
Stueetagen er smuk med trægulve i store dele af etagen. Alt er i en enormt flot stand, og der er gode, store vinduespartier overalt, der lukker masser af lys og luft ind i rummene. Etagen har utallige indretningsmuligheder, og der er flere indgange, hvilket gør det nemt at dele etagen op, hvis man er flere familier om at dele det store hus. Der er to køkkener og to badeværelser på etagen, så ingen kommer til at mangle noget her. Førstesalen kan også tilnærmelsesvis siges at være en bolig i sig selv. Heroppe er der hele 2 badeværelser og endnu et køkken, så hvis man har større børn, kan de få deres helt private afdeling på husets førstesal. Indretningen er storslået med højloftede og åbne rum, der går helt op til kip med blotlagte og synlige spær.
 
Boligen ligger på en storslået grund, økologisk dyrket gennem flere år,  med en skøn parklignende have. Grunden er i alt på 15.510 m2. heraf 12.000 m2 er henlagt til fredsskov. Man har her masser af plads at sende børnene ud og lege på, og hvis man har en drøm om, at være selvforsynende med hjemmedyrkede grøntsager, vil man få svært ved at finde bedre udgangspunkt. 
 
Som frilufts- og naturmenneske kan man ikke andet end at holde af denne oase, beliggenhed på kanten af landsby Dalbyneder.
 
På grund af ejendommens størrelse og beskaffenhed, vil den vil være anvendelige til forskellige former for bofællesskaber, eller erhverv, BB mm. Fibernet indlagt.
 
Der kan evt. tilkøbes naboejendom på 218 m2 bolig  og  275 m2 værksted, lade mm og med en grund 9.253 m2.

Kontakt os

  • Kim Vittrup

  • Ejendomsmægler & Valuar. Købermægler. - Kim er uddannet i bank og efterfølgende som ejendomsmægler og valuar.
  • T: 8641 0157
  • M: 4035 5359

Bestil fremvisning

Giv et bud